Mali

Mali, officielt Republikken Mali (fransk: République du Mali) er en indlandsstat i Vestafrika. Mali er det syvendestørste land i Afrika og grænser mod nord til Algeriet, mod øst til Niger, mod syd til Burkina Faso og Elfenbenskysten, mod sydvest til Guinea og mod vest til Senegal og Mauretanien.

Dagens Mali var tidligere en del af tre vestafrikanske riger, som kontrollerede Trans-Sahara-handelen: Ghanariget, Maliriget (som Mali er navngivet efter) og Songhai-Imperiet. Sent i 1800'erne kom Mali under fransk kontrol og blev en del af Fransk Sudan. Mali fik sin uafhængighed i 1959 sammen med Senegal, som Føderationen Mali. Året efter blev Føderationen Mali en uafhængig nation. Efter lang tid med etpartistyre førte et statskup i 1991 til en ny forfatning og Mali blev en demokratisk flerpartistat. I januar 2012 udbrød der et oprør i det nordlige Mali og den nye stat Azawad blev udråbt. Konflikten blev yderligere kompliceret af et militærkup i marts. Med støtte fra franske styrker generobrede regeringsstyrker kontrollen med det meste af området og der blev afholdt præsidentvalg i 2013.

Mali er et konstitutionelt demokrati inddelt i otte regioner. Malis nordlige grænser når midten af Sahara, mens landets sydlige region med størstedelen af indbyggerne har floderne Niger og Senegal. Landets økonomi bestemmes hovedsageligt af landbrug og fiskeri. Nogle af Malis naturressourcer er guld, uran og salt. Mali er et af verdens fattigste lande.

Den maliske befolkning, ca. 12 millioner, med etniske grupper fra Subsaharisk Afrika, som har historiske, kulturelle, sproglige og religiøse ligheder. Fransk er det officielle sprog og islam er den mest udbredte religion. Landet har en varieret hverdagskultur pga. sin etniske og geografiske forskellighed.

Historie

Mali var tidligere en del af tre vestafrikanske riger, som kontrollede Trans-Sahara-handelen med guld, salt og andre varer. Disse sahariske kongeriger havde ingen strenge geopolitiske grænser og heller ikke etniske identiter.

Maliriget, der senere blev skabt i den øvre Niger-flod, fik stor betydning i det 14. århundrede. I Maliriget var de ældgamle byer Djenné og Timbuktu centre for handel og læren om islam. Riget forfaldt som resultat af en intern intrige og blev fortrængt af Songhai-Imperiet i det 15. århundrede. Songhai-folket havde sin oprindelse i det nuværende nordvestlige Nigeria. Songhai-Imperiet havde i lang tid været et stærkt styre i Vestafrika og stod tilbage som en genstand for Malirigets styre. I det sene 14. århundrede, fik Songhai sin uafhængighed fra Maliriget, udvidede sig og indbefattede den østlige del af Maliriget. Rigets kollaps var for det meste resultatet af berbernes invasion i 1591. Songhai-Imperiets fald markerede slutningen på regionens rolle som et handelscenter. Ved de nye de europæiske styrkers etablering af havruter mistede Trans-Sahara-handelsruterne deres betydning.

I kolonitiden kom Mali under fransk kontrol sent i 1800-tallet. I 1905 var det meste af området under fransk kontrol som en del af Fransk Sudan. Tidligt i 1959 forenede Mali og Senegal sig til Føderationen Mali. Føderationen fik uafhængighed fra Frankrig 20. juni 1960. Senegal trak sig fra føderationen i august 1960. Modibo Keïta blev valgt som den første præsident og etablerede en etpartistat med uafhængig afrikansk og socialistisk orientering, som havde tætte bånd til Østen, og gennemførte en ekstensiv nationalisering af økonomiske resurser.

I november 1968 blev Keïtas regime styrtet i et ikke-blodigt militærkup ledet af Moussa Traoré. Det følgende militærledede regime med Traoré som præsident prøvede at ændre økonomien i landet. Det blev forpurret af politisk tumult og tørke mellem 1968 og 1974. Mali var frem til 2012 et af de mest politisk og socialt stabile lande i Afrika.

Løsrivelsesbevægelsen i Azawad

I januar 2012 begyndte en gruppe tuareger fra Den Nationale Bevægelse for et Frit Azawad (MNLA) et oprør i det nordlig Mali, for en selvstændig stat i Azawadområdet. Det er soldater, der har kæmpet for Muammar Gaddafi i Libyen.

De var svært bevæbnede med våben medbragt fra det Libyske borgerkrigs-kaos, og fik i i marts tilslutning fra radikale islamister i gruppen Ansar Dine ("Troens Forsvarere").

Den 22. marts gennemførte en officer i den maliske hær Amadou Sanogo et militærkup i Bamako. Juntaen kalder sig CNRDRE (Le Comité National pour la Restauration de la Democratie et le Redressement de l’Etat).

Den officielle begrundelse var, at hæren i nord var underbemandet og dårligt udstyret. Men han var støttet af en stigende utilfredshed med landets politiske klasse og især præsident Amadou Toumani Touré. Han gik i skjul, og landets forfatning fra 1992 blev sat ud af kraft.

I slutningen af marts indtog MNLA og Ansar Dine de to hovedbyer Gao og Kidal, og den maliske hær jagedes helt ud af den nordlige del af landet. Den 2. april indtages Timbuktu.

Fredag d. 6. april 2012 erklærede Tuareg-bevægelsen Den uafhængige stat Azawad (fransk: État indépendant de l'Azawad), uafhængig fra Mali. Der var begyndende splittelse mellem tuaregerne i MNLA og islamisterne i Ansar Dine, men de forsøgte at styrke samarbejdet, hvilket medførte at landet 26. maj skiftede navn til "Den islamiske republik Azawad".

Den 6. april trådte også Amadou Toumani Touré tilbage og afløstes 12. april af Dioncounda Traoré som midlertidig præsident.

I juni udtalte en talsmand for Ansar Dine, at det er gruppens ønske at indføre sharia i ”hele Mali” og en uafhængig stat i nord-Mali; samtidig er der sammenstød mellem dem og MNLA, lige som der opstår flere lokale modstandsgrupper.

Det Vestafrikanske Økonomiske Fællesskab, ECOWAS, vedtog 16. juni at indsætte en interventionsstyrke på 3.270 mand, hovedsageligt fra Nigeria, Senegal og Niger. Den skal ”stabilisere og konsolidere” overgangsmagten i Bamako og sammen med den maliske hær ”generobre” den nordlige del af landet, men først når alle muligheder for dialog med oprørerne i nord er udtømte, som det hedder i en erklæring. FNs generalsekretær Ban Ki-moon støtter dette initiativ.

Konflikten har sendt over 320.000 maliere på flugt, og der er desperat nød i området. FNs Børnefond (UNICEF) oplyser, at 12 millioner mennesker trues af akut sult på tværs af Sahel-bæltet, og at situationen i Mali forværrer problemet.

UNESCO satte 28. juni 2012 Timbuktu på listen over Verdensarvsområder i fare.

Både karavanebyens kulturmindesmærker og en pyramide, rejst af regenten i 1495, er truet af yderligtgående islamisters og lovløse elementers hærgen.

Premierminister Cheick Modibo Diarra blev 11. december 2012 arresteret af 20 soldater fra den militære base Kati.

Det var fra samme militære base, at statskuppet d. 21. marts 2012 blev gennemført. Senere samme dag erklærede Cheick Modibo Diarra at han og hans regering gik af.

Den konstituerede præsident Diouncounda Traoré har d. 12. december udnævnt Django Sissoko som ny konstitueret premierminister.

Geografi

Mali er en indlandsstat i Vestafrika og grænser i nord mod Algeriet, i øst mod Niger, i syd mod Burkina Faso og Elfenbenskysten, i sydvest mod Guinea og i vest mod Senegal og Mauretanien. Med sine 1.240.000 km² er Mali det 24. største land og kan arealmæssigt sammenlignes med Angola eller Sydafrika. Det meste af landet ligger i det sydlige Sahara, som skaber tørre årstider. Landet strækker ud mod sydvest, gennem det subtropiske Sahel-bælte til den sudanesiske savannezone.

Kultur

Musik og litteratur

Maliske musiktraditioner er hentet fra griotterne, der er kendt som ”mindeholdere”. Malisk musik er mangeartet og har mange forskellige genrer. Berømte maliske musikere er koramusikeren Toumani Diabaté, guitaristen Ali Farka Touré, bandet Tinariwen og adskillige afro-pop-artister som Salif Keita, duoen Amadou et Mariam og Oumou Sangare.

Til trods for, at Malis litteratur er mindre kendt end musikken, har Mali altid været et af Afrikas mest livlige intellektuelle centre. Amadou Hampâté Bâ, Malis kendteste historikere, brugte meget af sit liv på at dokumentere disse mundtlige traditioner. Den mest kendte roman er Yambo Ouologuems Le devoir de violence (dansk: "Pligten til vold"), der vandt Prix Renaudot i 1968, men blev beskyldt for plagiat. Andre kendte forfattere fra Mali er Baba Traoré, Ousmane Sembene, Modibo Sounkalo Keita, Massa Makan Diabaté, Moussa Konaté og Fily Dabo Sissoko.

Den varierede hverdagskultur afspejler landets etniske og geografiske forskelle. De fleste maliere bærer flagrende, farverige dragter boubous, som er typisk vestafrikansk. Maliere deltager ofte i festivaler, danse og ceremonier.

Køkken

Ris og hirse er vigtige ingredienser i malianske mad, der er stærkt baseret på kornprodukter. Malisk mad varierer efter region.

Litteratur